Hopenhagen Live

Hopenhagen LiveHvad var Hopenhagen live egentlig?

I december 2009 dannede København rammen om FN´s COP 15 (klimatopmødet). Herunder blev rådhuspladsen omdannet til en kæmpe scene i forbindelse med Hopenhagen Live.

En scene som gav et billede på fremtidens klimaløsninger, koncerter med diverse artister og en 20 meter høj globus, som viste verdens indlevelse i kampen for et bedre klima.

Hopenhagen Live var en del af internetkampagnen ”Hopenhagen”.

Kampagnen er opbygget af flere internationale medlemmer fra reklameverdenen og kampagnen blev bakket op af FN.

Under klimatopmødet var Hopenhagen blevet livagtigt gjort i form af Hopenhagen Live.

Med 17 opsatte telte på rådhuspladsen, sørgede arrangørerne for, at man kunne, få et indblik i klimaets fremtid, altså små workshops, hvor man kunne opleve klimaets status og fremtid. Og selv prøve fremtidens klimaløsninger.

Mange forskellige virksomheder og organisationer deltog, blandt andre Københavns Energi og DR.

Hopenhagen opstod med den bagtanke at få politikerne til at indgå en ambitiøs aftale på mødet. Som vært for klimatopmødet fik Hopenhagen live folkene slået fast, at der findes håb, om at forbedre klimaets fremtid.

Der var på dagene også mange kendte personligheder blandt andet menneskerettighedsaktivisten Desmond Tutu fra Sydafrika, som var med for at vise sit og Sydafrikas engagement.

Flere kendte danske musikartister som Nephew og Malk de Koijn bakkede op om projektet ved at give koncerter på den opsatte scene midt på rådhuspladsen.

Sulten blev stillet
Flere københavnske restauranter tog del i projektet, og havde præsenteret måltider, der var kreeret af hensyn til klimaet.

Globusen viste vejen
Den 20 meter store lysende globus, var med til at vise verdens engagement og var samtidigt et opråb til politikerne om; at de skal komme til en løsning.

Ved hjælp af internettet og mobiltelefoner kunne folk fra hele verden sende deres interesse og opbakning til Hopenhagen live. Globussen lyste mere, desto flere, som sendte deres støtte sms´er eller e-mails. Globusen blev mere dunkel, hvis der ikke var stor opbakning, og det skulle illustrere, hvad der sker, når verden i samspil ikke bakker hinanden op i kampen om et bedre klima.

Hopenhagen Live prøvede at opstille klimasituationen for folk, og selve valget om at placere Hopehagen live basen midt på rådhuspladsen i København, må siges at være et godt valg.

Den 16. december kl. 19:00 – 20:30 blev København mørklagt, da Earth Hour-kampagnen slukkede lyset i store dele af København, for at vise verden indlevelse i kampen om et bedre klima.

Hopenhagen Live lever videre.

Dette indlæg blev udgivet i Nyt og tagget , . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Hopenhagen Live

  1. jens louis skriver:

    Hej Golden Days:o)

    Ville høre om I ikke kunne smide et par billeder op fra hopenhagen live som man kunne henvise til:o) bare det fra rådhuspladsen ville være cool:o)

    KH Jens Louis fra Presens